fbpx

Login

Blomster & Planter

Blomster & Planter

Her kan I læse om, hvorfor Blomster & Planter er et indsatsområde, se kobling til verdensmål og besøge nogle af de leverandører og samarbejdspartnere, der tilbyder de bæredygtige produkter og løsninger indenfor området.

Når friske, afskårne blomster skal flyves ind fra hovedproducenter i Holland og Afrika, eller dyrkes lokalt i drivhuse, belaster det klimaet. 

Ikke mange ved det, men det er væsentligt at spore sig ind på bæredygtige løsninger i blomster- og planteindustrien, da produktionen i høj grad belaster klimaet. Planteavl har i høj grad udviklet sig eksponentielt inden for det sidste årti, og i særdeleshed i en kommerciel skala. Der har været eksperimentelle tilgange til industrien, heriblandt med inddragelse af kemiske og genetiske forsøg på at fremme blomsters levetid, men produktionen har også bevirket en større forekomst af truede blomster- og plantearter (kilde: Horticultural Reviews af Jules Janick, Purdue University).  

Et større brug af kemikalier og energiressourcer har derfor effekt på biodiversiteten, og i sidste ende bliver det en konsekvens på et miljømæssigt plan.

En ændring i valg af leverandør af jubilæumsbuketter, fødselsdagsbuketter eller dekoration til kontoret kan derfor have positiv betydning for, hvilken belastning af klimaet jeres virksomhed har. 

Flere blomstervirksomheder fokuserer på nye tilgange og måder at tænke produktionen af deres varer, samt nedbringe energiressourcerne bag opdyrkningen af blomster og planter for at opnå bæredygtige resultater.

Satser man på bæredygtige blomster og planter på kontoret, vil man i stigende grad opleve et fokus på kunstige eller tørrede blomster/planter og et sæsonbetonet udvalg, samt økologiske opdræt med brug af færre drivhuse og opvarmede lokaler. Alt sammen noget der er bedre for klimaet.

Tip:

Vælg blomster fra sæsonen! Lige så dårligt det er for klimaet, at vi køber jordbær hele året, lige så dårligt er det at købe alle slags blomster året rundt. Vinter og forår kan derfor dekoreres med kunstige blomster eller fremdrevne grene og ikke varmekrævende løgplanter. Sommer og efterår er der et rigt udvalg af økologiske blomster både fra koldhus og friland.

Allerede nu kan I gå igang med at træffe mere bæredygtige valg for jeres virksomhed. På denne side kan I læse mere om indsatsområdet og de leverandører, vi samarbejder med.

God fornøjelse.

Læs mere om...

Emballage & Engangsartikler

Find emballage-leverandører med en grøn profil.

Kontorartikler

Find leverandører til bæredygtige kontorartikler.

Leverandører & Samarbejdspartnere

Living Flowers

Living Flowers er en familieejet blomstervirksomhed med bæredygtige og klimavenlige blomsterbuketter af højeste kvalitet. Hos Living Flowers tænker vi på fremtiden og arbejder aktivt på at understøtte FN’s 17 Verdensmål nummer 12 (Ansvarligt forbrug og produktion), 13 (Klimaindsats) og 15 (Livet på land).

Vores buketter vokser under åben himmel uden brug af pesticider og miljøskadelige stoffer. De holder i minimum 6 måneder og skal ikke stå i vand. Living Flowers buketter er et klimavenligt alternativ til de konventionelle friske buketter, og vi reducerer CO2-udslippet med 99% pr. buket i forhold til en konventionel buket blomster, og sikrer at alle kan få en smuk buket blomster på en grøn og bæredygtig måde.

Det er blomster med god samvittighed.

Dokumentation: Living Flowers har tredjepartsdokumentation, der viser viser, at hvis man køber en Living Flowers-buket fremfor en konventionel buket blomster, så reduceres klimaaftrykket med 99% pr. buket.

Anthon og Katrine

Anthon og Katrine er en familievirksomhed, der sætter en ære i at binde smukke buketter og indrette rum med naturtro planter. Blomster og planter har altid været en del af vores liv, og i dag arbejder vi udelukkende med naturtro blomster og planter, fordi det er et langt mere holdbart og bæredygtigt valg.
Anthon og Katrine vil gerne gøre op med brug-og-smid-væk-kulturen. Derfor bygger vores koncept på en cirkulær tankegang, hvor genanvendelse og forlængelse af blomsternes og planternes levetid hele tiden er i fokus.
 
Naturtro blomster er et økonomisk favorabelt og mere bæredygtigt valg, end en tilsvarende buket af friske snitblomster, da naturtro blomster til forveksling ligner blomster fra haven, blot mere holdbare. Og det samme gælder selvfølgelig også vores planteløsninger. Som bonus er blomsterne altid smukke at se på, og de grønne planter får aldrig brune spidser og visner heller ikke.

Evighedsblomster

Et bæredygtigt og kvalitetsbevidst alternativ.

Evighedsblomsters mission er at skabe et bæredygtigt og kvalitetsbevidst alternativ til traditionelle friske blomster. Et alternativ der er med til at mindske klimabelastningen samt skabe unikke og smukke blomsterkreationer der holder evigt. 

Blomsterne kan genanvendes eller gemmes væk til senere genanvendelse, hvis man trænger til fornyelse ind i mellem.

Fantastiske Frø

Hos FantastiskeFrø finder du økologiske og biodynamiske frø til køkkenhaven, samt bæredygtigt tilbehør til haven. Jeg lancerede FantastiskeFrø i 2020, og driver det i dag sammen med min mand Henrik fra vores gård i Midtjylland. Jeg sørger blandt andet for at tegne illustrationer til frøposerne, hjælpe vores kunder med havespørgsmål og står for den daglige drift og produktion, mens Henrik sørger for IT og bogføring. Vi har også et fantastisk lille team af 4 ansatte, og ofte en praktikant eller to i jobtræning.

Vi gør vores bedste for at tænkte bæredygtighed ind i alle aspekter af vores lille virksomhed – fra hvor frøene kommer fra og hvordan de produceres, til vores emballage og de råd vi giver vores kunder. En del af bæredygtighed er også det sociale aspekt, og håber at vi med tiden får mulighed for at tilbyde flere arbejdspladser for folk i omegnen, der har brug for et stille arbejdsmiljø med rummelighed.

Så når du køber fra vores lille butik, køber du ikke bare et bæredygtigt produkt – du støtter også en bæredygtig arbejdsplads.

I kan finde vores økologi- og demetercertifikat på vores hjemmeside.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu

VoresBæredygtighed

Vi beretter om nyeste tendenser indenfor bæredygtighed, bringer artikler fra egen hånd og fortæller historier om bæredygtig udvikling i praksis. ​