fbpx

Login

Elektronik & IT

Elektronik & IT

Her kan I læse om hvorfor Elektronik & IT er et indsatsområde, se kobling til verdensmål og besøge nogle af de leverandører og samarbejdspartnere, der tilbyder de bæredygtige produkter og løsninger indenfor området.

Ny rapport fra FN vurderer, at elektronik er den hurtigst voksende affaldskilde i verden. FN har kaldt det en tsunami af elektronikskrot. Elektronikaffald er alt, hvad man kan sætte i en stikkontakt eller der har et batteri.

Der blev i 2018 smidt 48,5 millioner?  tons elektonikskrot ud og det tal forventes at stige til over 120 millioner ton i 2050.
I 2040 vil CO2-udslippet fra produktionen og brugen af elektronik udgøre 14% af det samlede CO2-udslip.
(kilde: FN rapport “A new circular vision for Electronics: Time for a global reboot”.)

I dag findes der en række virksomheder, der køber udtjent IT-udstyr af virksomheder og private. Herefter totalrenser de det for data, opdaterer software – en samlet proces der hedder “refurbish” – og sælger det igen med fuld garanti. Væsentligt billigere end nyt.

Så ikke nok med at man kan spare penge på indkøb, man kan også sælge det gamle IT-udstyr, samtidig med at man undgår, at der skal produceres nyt.

Flere af disse refurbish-virksomheder har også fokus på at inkludere folk fra kanten af arbejdsmarkedet, så der er virkelig meget at hente hér.

CO2-neutral hjemmeside

Stort set alle virksomheder i dag har en hjemmeside, og det udleder CO2, fordi de er drevet af servere, der kører på strøm.

Der er muligheder for gennem organisationer at investere penge i projekter, der trækker CO2 ud af atmosfæren igen. Beløbet I donerer, trækker lige så meget CO2 ud af atmosfæren, som jeres hjemmeside genererer. Kig på dem herunder.

Allerede nu kan I gå igang med at træffe mere bæredygtige valg for jeres virksomhed. På denne side kan I læse mere om indsatsområdet og de leverandører, vi samarbejder med.

God fornøjelse.

Læs mere om...

Find leverandører til drikkevarer med en grøn profil.

Byggematerialer

Find leverandører til bæredygtige byggematerialer.

Leverandører & Samarbejdspartnere

Re-Zip

RE-ZIP er et cirkulært emballagekoncept til e-handlen, der muliggør flere cirkuleringer med samme emballage, og deraf 88 % reduktion af CO2 udledning (ved 10 cirkuleringer). Webshops kan således udbyde RE-ZIP som alternativ eller supplement til engangsemballage til forbrugeren, for et mindre ”depositum”. Når forbrugeren returnerer RE-ZIP’en tilbagebetales ”depostitum” via en voucher/rabatkode til webshoppen på en ofte markant højere værdi. Dermed skabes der ”Financial Viable Sustainability”

Sådan fungerer RE-ZIP: https://re-zip.dk/produktet-re-zip/

DCC

DCC er en af Europas største overskudsdistributør af IT hardware. Ved at holde fokus på både refurbished og overskydende IT-udstyr, sørger vi for at bidrage til den cirkulære økonomi. Vi står altid klar med et kæmpe lager og et forhandler netværk der sørger for at løse de opgaver som udstyret måtte kræve hos jer som kunde. Så uanset om du ønsker at komme af med dit brugte udstyr på en forsvarlig måde, eller du er ude efter en bæredygtig løsning på nyt udstyr, så har vi løsningen klar.

Special Minds IT

Cirkulær IT – Special Minds IT indkøber brugt ITudstyr fra landets kommuner og større virksomheder. Med certificeret software sikrer vi datasletning, rengøring, graduering og istandsættelse inden videresalg enten i vores webshop eller til samarbejdspartnere.

Test – Vi løser alle typer opgaver inden for test og testautomatisering herunder også ITsikkerhedstestsamt testrådgivning og testmanagement. Vi er specialiserede i webtilgængelighedstest, der sikrer, at hjemmesider og dokumenter er tilgængelige for mennesker med forskellige handicaps. Check vores hjemmeside for den fulde palette!

Datamanagement – Datamanagement er administrative opgaver i stort set alle afskygninger, lige fra datavask, sortering, kvalitetssikring, scanning af fysiske arkiver, konverteringer etc. Vi arbejder både med 2RPArobotter, og hvor de ikke slår til, anvender vi vores dygtige konsulenter ud fra et totaløkonomisk perspektiv.

Vores ansatte, der løser opgaverne, har alle en autismespektrumforstyrrelse eller lignende profil, så du må gerne forvente ekstraordinære IT-kompetencer.

Cirkulært og bæredygtigt!

Refurb

Refurb opkøber brugt kvalitets IT-udstyr fra virksomheder, der ikke længere skal bruge det. Vi datasletter, renoverer, opgraderer og tester inden det sælges videre til den næste ejer. Ved at forlænge levetiden på IT kan vi spare miljøet for belastningen ved ny produktion. Professionelt IT til en bedre pris end tilsvarende nyt og godt for miljøet.

Refurb har i mere end et årti været en cirkulær økonomisk virksomhed med det overordnede formål, at skabe en bæredygtig forandring af IT branchen gennem genbrug. Vi er specialister i logistik, datasletning og klargøring af brugt IT for de virksomheder som har IT i overskud. Vi er samtidig en af de førende webshops med refurbished IT i Norden.

Nordvirk

NordVirk er en IT-virksomhed med socialt formål.
Vi tilbyder:

– Genanvendelse af brugt IT-udstyr – bærbare og stationære computere samt skærme – med fokus på miljørigtig bæredygtighed med forlængelse af levetiden på udstyret.
Vi opkøber og sikrer certificeret datasletning på computere fra virksomheder, kommuner og større organisationer, efterfulgt af refurbishment og istandsættelse af høj kvalitet.

– Social bæredygtighed hvor mennesker med autisme får mulighed for at bruge og udvikle deres arbejdsevner og ressourcer, så de kan komme i uddannelse og job. Vi tilbyder individuelt tilrettelagte forløb for unge og voksne med det formål at sikre dem en fremtid med beskæftigelse, indtægt, socialt netværk og livskvalitet.

Dokumentation: Nordvirk foretager certificeret datasletning, istandsættelse og opgradering af IT-udstyret.

Virksomheden har desuden dokumentation for at have haft omkring 100 unge igennem forskellige forløb – alt fra Særlig Tilrettelagt Ungdomsuddannelse (STU) til kortere erhvervsafklaringsforløb og praktikker.

CO2 Webbalance

Som medlem hos CO2 Web Balance gør du det ikke kun mere attraktivt for brugerne at vælge din hjemmeside og dine produkter eller services – du gør det også nemmere for dem at tage et grønt valg. Med et badge og andet PR-materiale kan du nemt synliggøre og signalere, at du går op i klimaet, og er bevidst om dit ansvar. Det giver både dig og brugerne en grønnere samvittighed.

Se video her.

Dokumentation: CO2 Web balance fører CO2-regnskab og har dokumentation for de indkøb af CO2-kvoter, de foretager i forbindelse med deres arbejde.

Nyhedsbrev

Tilmeld dig nu

VoresBæredygtighed

Vi beretter om nyeste tendenser indenfor bæredygtighed, bringer artikler fra egen hånd og fortæller historier om bæredygtig udvikling i praksis. ​